DK
DE
CN
GB

Hoyer udnævner ny CEO

Henrik Sørensen er Hoyers nye CEO, og tiltræder den 1. juni 2018. Han kommer fra en lang karriere hos Wärtsilä, senest som Director for pumpedivisionen.

29/05/2018

Hoyer har ledt efter en ny CEO til at tage virksomheden videre, og har med Henrik Sørensen fundet et stærkt match. Søren Ø. Sørensen, Bestyrelsesformand for Hoyer Group, uddyber:

"I Henrik Sørensen får vi en leder med omfattende erfaring fra nogle af Hoyers nøglesegmenter såsom Marine, Water & Wastewater og Olie & Gas. Han har et værdifuldt mix af kompetencer inden for strategi, salg, operations og lederskab, som alle er centrale elementer i forhold til at realisere vores ambitiøse vækstplaner. Derudover har han et motiverende drive, hvor status quo ikke er en mulighed, hvilket i høj grad matcher virksomhedskulturen hos Hoyer."

Henrik Sørensen har en baggrund som civilingeniør, kombineret med forskellige uddannelser inden for ledelse. Han glæder sig til den rejse, der venter forude.

"Jeg kommer fra en af Hoyers store kunder, og det er klart, at de har en stærk position i markedet, hvor de udfylder et vigtigt rum mellem de største leverandører og mindre kendte brands. Deres kerneværdier såsom konkurrenceevne, kvalitet og service er i direkte overensstemmelse med min forretningsmæssige tilgang, og jeg ved, at de holder hvad de lover, når det kommer til hurtige responstider og leveringer.

De igangværende forandringer i de fleste markedssegmenter understøtter blot yderligere det meget store potentiale for en fleksibel og unik leverandør som Hoyer. Jeg glæder mig til at bringe mine erfaringer og markedsmæssige indsigt i spil, samt til at være en del af strategien om at vækste virksomheden yderligere," siger Henrik Sørensen.

Stillingen som Hoyers CEO omfatter de to separate forretningsenheder Hoyer Motors og Hoyer Transmissions.