Marineindustrien er under stadig pres for at reducere miljøpåvirkninger, optimere ydeevnen af kritiske applikationer og leve op til skrappe dokumentationskrav. Applikationer på skibe og andre maritime områder skal kunne fungere sikkert og pålideligt i krævende miljøer, hvor motoren og andre elektriske komponenter ofte er udsat for vibrationer, salt og fugtighed. Hertil kommer særlige behov, som eksplosionssikre ex- og ATEX-motorer eller ekstreme temperaturer. Det kræver en omhyggelig tilgang med fokus på kvalitet, service, dokumentation, fleksibilitet og stor indsigt i markedets særlige udfordringer og behov.
Elektriske motorer indgår i en bred vifte af applikationer inden for marineindustrien.
Det omfatter kompressorer til lufttilførsel, ventilationer til at opretholde optimal luftkvalitet, pumper til væskeoverførsel og cirkulation, spil til løfte- og bugseringsoperationer, HPU'er (Hydraulic Power Units) til hydrauliske systemer, thrustere til fremdrift og scrubbersystemer til emissionskontrol.
Gennem årtier har Hoyer opbygget et indgående kendskab til marineindustrien og samarbejder i dag med førende OEM-producenter, værfter og skibsredere. Fra isbrydere i Arktis til bulk-kraner på Amazonas driver Hoyers elmotorerapplikationer som pumper, winches og thrusters ombord på LNG-carriers, krydstogtskibe, færger, trawlere og mange andre skibstyper.
Vi kan beskytte marinemotorer mod de barske elementer, levere relevant dokumentation og hjælpe vores kunder med at overholde international miljølovgivning.
For at kunne yde optimal service for vores kunder i marineindustrien har Hoyer oprustet vores globale aftersales-ydelser. Derfor kan vi ofte have en ny motor eller reservedel klar til montering, når skibet stævner ind i anløbshavnen.
Vi arbejder direkte med de største rederier og har et stærkt netværk af distributører og agenter, så vi kan levere til havne fra Le Havre til Singapore med ekstremt kort varsel.
Endelig er vi til stede på online portaler, der formidler kontakt mellem leverandører, distributører og redere.
Har du nogle spørgsmål? Eller ønsker du at vide mere om vores løsninger til Marine? Udfyld nedenstående kontaktformular.