Over Hadstenvej 42
8370 Hadsten
Danmark
CVR no. 17 63 06 95
Phone
Hoyer Motors: +45 8698 2255
Fax: +45 8698 2256
hoyermotors@hoyermotors.com
En ATEX motor på 400 kW-motor fra Hoyer pumper giftgasser ud af tjekkisk kemifabrik. Motoren var den ene del af ordren, da det tætte samarbejde med den tjekkiske blæserproducent KUBÍČEK VHS blev manifesteret via en leverance til kemiindustrien.
Særlige industrimiljøer kræver særligt udstyr. Det var udgangspunktet, da Hoyer i januar 2015 påbegyndte projektet omkring levering af to store motorer til den tjekkiske samarbejdspartner KUBÍČEK VHS. Blæserproducenten havde behov for 400 kW elektromotorer til to blæsere, som skulle indgå i leverancen af et ventilationssystem til en tjekkisk kemifabrik. Her har blæserne til formål at pumpe gas ud i forbindelse med giftig cyanidproduktion, og det har krævet visse modifikationer på den ene af de to motorer:
“Det karakteristiske ved den her ordre er, at begge motorer skal arbejde på en kemisk fabrik, hvor kravene til dokumentation og kvalitet er høje. Det betyder, at den ene motor er i non-sparking Ex nA-udførelse, mens den anden er i standardudførelse. Derudover er begge motorer udstyret med fremmedventilering, strømisolerede lejer for frekvensomformerdrift samt rullelejer for remtræk – og så er der jo tale om to meget kraftfulde motorer,” siger Adam Slupinski, der er Country Manager for Hoyer.
Da Hoyer i juni leverede de to motorer til KUBÍČEK VHS, var det hverken første eller sidste gang de to virksomheder samarbejdede. Siden 2012 har Hoyer leveret motorer til den tjekkiske blæserproducent, som har været i flot vækst siden grundlæggelsen i 1991. Og begrundelsen for de mange ordrer skal, ifølge KUBÍČEK VHS’ Sales Director Jakub Spicka, findes i Hoyers kerneprodukt og service:
“Når vi vælger Hoyer som leverandør, gør vi det primært på grund af deres produkter, som er af høj kvalitet og med gode tilpasningsmuligheder. Samtidig har Hoyer korte leveringstider, stor fleksibilitet og sidst, men ikke mindst, en professionel og personlig kundetilgang,” siger han.
Ligesom Hoyer er KUBÍČEK VHS en familieejet virksomhed, og måske netop derfor har de to virksomheder fundet fælles fodslag på tværs af Europa. I processen har tiltroen mellem parterne vokset sig større gennem årene:
“Jeg tror meget på, at gensidig tillid er grundlaget for ethvert partnerskab. Det gælder også for samarbejdet mellem KUBÍČEK VHS og Hoyer, som har fungeret meget tilfredsstillende i efterhånden flere år. Det bliver bevist af, at mængden af standardordrer stiger årligt, og at vi stadigt oftere samarbejder på specifikke, individuelle projekter – som eksempelvis de to 400 kW-motorer,” siger Jakub Spicka.
Som en naturlig konsekvens af det øgede samarbejde med KUBÍČEK VHS og andre tjekkiske kunder har Hoyer i 2015 fokuseret yderligere på det tjekkiske marked ved blandt andet at ansætte en tjekkisktalende salgsingeniør på hovedkontoret i Danmark. Her supplerer han resten af det østeuropæiske Country Team i samarbejdet med KUBÍČEK VHS samt Hoyers øvrige kunder på disse markeder.
Hoer – Eksplosionssikre Elektromotorer