DK
DE
CN
GB

Hvorfor arbejde hos Hoyer?

Hos Hoyer har vi fingeren på pulsen. Vi er en energifyldt arbejdsplads med kvalificerede medarbejdere på alle poster. Når du arbejder hos Hoyer, bliver du en del af en ambitiøs virksomhed, hvor ansvar, muligheder og tillid er nøgleord.

Vores hovedkontorer er placeret i Hadsten, Danmark og i Ningbo, Kina. Det betyder, at du bliver en del af en global virksomhed, hvor den daglige kommunikaton foregår på engelsk. Du får kollegaer fra 20 forskellige lande, og diversitet er en af vores stærkeste værdier.

220+

dedikerede medarbejdere

20+

nationaliteter 

38 år

i aldersgennemsnit

Fleksibilitet, diversitet og tillid

Vi udvikler os individuelt, med hinanden og sammen som en organisation. Gennem dine daglige arbejdsopgaver får du muligheden for at udvikle dig fagligt og personligt.

Vi er en global virksomhed, og vi oplever øget vækst. Det skaber nye muligheder på alle niveauer. På globalt plan vil du få 220+ kolleger, og med vores åbne kommunikation og stærke holdånd, kan du være sikker på, at uanset hvor og hvornår, vil du opleve samarbejde på tværs af funktioner, afdelinger og landegrænser.

En divers arbejdsplads

Vi betragter en alsidig arbejdsstyrke som én af vores vigtigste værdier. Vi ønsker at opretholde og fortsat udvikle en international og alsidig arbejdskultur, hvor vi ser vores forskellige baggrunde, kompetencer, aldre og køn som en fordel.

Hos Hoyer er vi 20 forskellige nationaliteter, og da vi ønsker at inkludere så mange nationaliteter i vores organisation som muligt, er engelsk vores fælles sprog.

Medarbejdertilfredshed

Vi arbejder løbende med medarbejdertilfredshed. Vi ønsker at være en god arbejdsplads baseret på konstruktive og åbne dialoger, klare målsætninger og et stært samarbejde på tværs af fagligheder, lokaliteter og niveuaer.

”Vi er afhængige af hinanden og den måde, vi arbejder sammen på. Uanset afdeling og position skal det være meningsfyldt at gå på arbejde hos Hoyer.

Medarbejdertrivsel har altid topprioritet. Vi undersøger dette mindst seks gange om året, hvorefter både ledelse og medarbejdere til stadighed arbejder på løsninger, der skal forbedre trivslen.”

Henrik Sørensen, CEO

Søg job hos os

Vi er altid på udkig efter nye talentfulde kolleger. Om du er indbegrebet af en sælger, en passioneret tekniker eller en dygtig håndværker, kan Hoyer være dit næste skridt i karrieren.

Hvis vi ikke har nogle ledige stillinger, der passer til dig, er du selvfølgelig velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Kontakt os

Ønsker du at samarbejde med Hoyer om din hovedopgave, dit bachelorprojekt eller lignende? Eller har du spørgsmål til, hvordan det er arbejde hos Hoyer? Kontakt os gerne via denne kontaktformular.