DK
DE
CN
GB

De største hits: Vores top-historier fra 2021

I løbet af det seneste år har vi været igennem en lang række forskellige emner, fra dybdegående tekniske vejledninger til kundecases fra hele verden og nyheder fra vores egne rækker. Her er de fem historier, som I, vores læsere, fandt mest interessante i 2021.

15/12/2021

Nr. 1: Guide: Softstartere til elektromotorer

Den mest læste artikel i 2021 er faktisk noget af vores mere tunge læsestof. I denne guide introducerer vi de grundlæggende principper for softstartere og fremhæver de vigtigste fordele ved at bruge en softstarter til forskellige applikationstyper.

Nr. 2: Bosch Rexroth ønskede, at én motor skulle kunne dække hele verden

Mange af jer var interesserede i at læse mere om vores samarbejde med Bosch Rexroth. Samarbejdet handlede om at designe et motorsortiment, der kunne dække så mange effektivitets- og mekaniske krav som muligt. Resultatet er World Efficiency Motor, der giver Bosch Rexroth mulighed for både at strømline deres salgsproces og samtidigt give kunderne ekstra fleksibilitet.

Nr. 3: Nye muligheder i Hoyer Motors' danske testcenter

Vi er stolte af at kunne dele de mange forbedringer, vi har implementeret i vores interne testcenter på hovedkontoret i Hadsten. Vi er derfor glade for at se, at mange af jer var interesserede i at få mere at vide om det bredere testsortiment og -tjenester, som blandt andet omfatter nye load-tests og heat run-test. De nye testservices vil især være en fordel for Hoyer Motors' marine-, vind- og olie- og gasmarkeder.

Nr. 4: Video: Sådan arbejder Hoyer med marineklassificering

Videoer giver os mulighed for at give vores kunder og kontaktpersoner et indblik i det, der foregår hos Hoyer. Vores mest sete video i 2021 var rundturen i vores marineklassificeringssetup - noget vi ved er af stor betydning for mange af vores kunder.

Hoyer Motors - Classification setup

Nr. 5: Video: Marinebremsemotorer

På den sidste plads i vores top 5 finder vi endnu en video, der denne gang viser komponenterne bag marinebremsemotorer fra Hoyer. Disse motorer er specielt designet til marinebrug og installeres ofte på åbent dæk. De bruges i en lang række marineapplikationer som f.eks. ankerspil, kraner og spil.

Hoyer Motors - Marine Brake Motors