Opdaterede energikrav til elektromotorer på vej

Den 1. januar 2021 udvider EU ecodesign-reglerne med nye og mere ambitiøse energikrav til elektromotorer i størrelsen 0,12 kW – 1000 kW. Kravene gennemføres med henblik på at udfase de mindst energieffektive motorer i markedet.

Der er et nyt og mere ambitiøst ecodesign-direktiv på vej og flere typer af elektromotorer omfattes. De nye regler betyder, at alle elmotorer med en effekt mellem 0,75 kW til 1000 kW skal have en energiklasse svarende til minimum IE3. EU-direktiverne påvirker derfor de fleste OEM-producenter både i og uden for Europa.

Ændringerne træder officielt i kraft den 1. januar 2021 og består af tre faser, der implementeres fra 1. juli 2021 frem mod 1. juli 2023. Det direktiv, som træder i kraft 1. januar 2021, gælder for induktionsmotorer til kontinuerlig drift via elnettet, som har 2, 4, 6 eller 8 poler og en effekt mellem 0,12 kW til 1000 kW.

Udvidet scope og VFD-undtagelse fjernes

Der er tre punkter, man skal være særligt opmærksom på i forhold til de nye regler:

  1. Det nuværende scope udvides fra 0,75 kW – 375 kW til 0,12 kW – 1000 kW.
  2. Motorer med 8 poler er nu også omfattet, så ecodesign fremover glæder for 2, 4, 6 og 8 poler.
  3. I dag behøver motorer, som er forsynet af frekvensomformere (VFD), kun at være IE2, selvom kravet egentlig er IE3. Denne undtagelse fjernes.

Ændringerne fase for fase

Fra 1. juli 2021:
Alle elmotorer med effekt mellem 0,12 kW op til 0,75 kW skal være i energiklasse IE2, mens 0,75 kW til 1000 kW minimum skal være IE3.

Fra 1. juli 2022:
Motorleverandører skal teste alle elmotorer ud fra forskellige hastigheder, i modsætning til i dag, hvor man kun tester ved 100 procent hastighed og forskellige laster. Det skyldes, at der kommer flere og flere VFD-styrede applikationer på markedet, og disse kører med vidt forskellige hastigheder og laster.

Fra 1. juli 2023:
Ex eb increased safety motorer fra 0,12 kW til 1000 kW og enkeltfasede motorer fra 0,12 kW og op skal være IE2. Alle standardmotorer fra 75 kW til 200 kW skal være IE4.

Integrér allerede nu

Hoyer Motors anbefaler, at OEM producenter allerede nu indtænker de mere energieffektive motorer i deres produktdesigns, da det vil mindske industriens samlede klimaaftryk samt fremtidssikre deres produkter.

– Som OEM-producent bør du allerede nu være opmærksom på at indføre det i dit nye design. Det er ærgerligt, hvis du har brugt tusindvis af ingeniør-timer på at udvikle en applikation, som ikke kan sælges på markedet i 2021, fordi produktet er installeret med en motor med for lav effektivitet, siger Thomas Vase, Product and Application Specialist hos Hoyer Motors.

Whitepaper Download

Download vores whitepaper: Få det fulde overblik over de nye ecodesign-regler

Lad os holde kontakten!

Copyright 2017 Hoyer Motors © All rights reserved