DK
DE
CN
GB

Slut med blinde passagerer i fragtskibes ballastvand

Ballastvand er centralt for skibes sikkerhed, men ukontrolleret udledning skaber ravage i verdens økosystemer. En nyligt vedtaget konvention om ballastvand strammer op, og 35.000-40.000 fragtskibe skal nu installere et rensesystem for at leve op til de skærpede krav.

Hvert år bliver der på verdensplan flyttet mellem fem og ti milliarder tons vand fra ét hav til et andet. Det sker, når handelsskibe sejler verdenshavene tynde og regulerer dybgang og stabilitet ved skiftevis at tage ballastvand ind og lukke det ud af enorme tanke.

Den nyligt vedtagne konvention om håndtering af ballastvand lukker nu for den ukontrollerede ballastvandhane i store dele af verden. Miljøet betaler en høj pris ved udledningen, som kan huse invasive mikroorganismer, og handelsskibe verden over skal derfor installere rensesystemer og tage større ansvar for deres ballastvand.

CEO i Desmi Ocean Guard, Rasmus Folsø, er ekspert i ballastvandbehandling og glæder sig over den nye lovgivning:

”Det er gode nyheder, for invasive arter kan medføre uoverskuelige miljøændringer. Når en art først er introduceret et nyt sted, er den stort set umuligt at slippe af med igen, så den nye lovgivning er et vigtigt skridt i retningen mod at begrænse de negative konsekvenser for miljøet,” siger Rasmus Folsø.

27/12/2016

Nyt rensesystem på op mod 40.000 skibe

Indtil nu har ca. 95 procent af verdens skibe sejlet uden ballastvandbehandling, men pr. 8. september 2017 er det slut. Med Finlands blåstempling af IMO’s internationale ballastvandskonvention fra 2004 har aftalen nu samlet opbakning fra i alt 52 lande, hvilket er nok til at aftalen træder i kraft og strammer kravene for håndtering af ballastvand på et globalt niveau.

I løbet af de næste 5 år forpligter alle skibe på internationale ruter sig til at installere et specielt rensesystem til udledt ballastvand for at leve op til fastlagte standarder for certificering og kvalitetskontrol. Det forventes, at mellem 35.000 og 40.000 skibe skal lægge skrog til omfattende installationer.

”Der findes mere end 60 typegodkendte rensesystemer, men de to mest udbredte systemer bruger enten kemisk rensning eller et 2-trinssystem med et mekanisk filter og UV-lys. I langt de fleste tilfælde vil rensesystemet blive installeret i motorrummet eller pumperummet, men på eksisterende skibe med manglende plads vil man kunne etablere et specielt dedikeret dækshus til formålet,” fortæller Rasmus Folsø.

Et kæmpe marked åbner sig

Med de nye udledningskrav kan leverandører og servicefunktioner relateret til ballastvand se frem til at få ekstra travlt i kølvandet på den nye konvention.

”Det er et kæmpe marked, som i løbet af de næste 5-6 år åbner sig for leverandører af udstyr til renseløsninger, såsom mekaniske filtre og UV-enheder. Vi forventer også at se en stigende efterspørgsel på faglig ekspertise som design, installation og service af det nye udstyr på både eksisterende skibe og nybyg,” siger Rasmus Folsø og fortsætter:

”Producenter af dieselgeneratorer kan også opleve en voksende efterspørgsel, da skibe i visse tilfælde vil kræve ekstra elkraft for at kunne trække de store rensesystemer, som alt efter model kan behandle fra 50 ton til flere tusind ton vand i timen.”

Der er også gode nyheder for mange danske maritime underleverandører, som er nogle af de fremmeste på miljøområdet. Heriblandt Hoyer, der leverer marineelektromotorer til blandt andet de mange back-flush-pumper, som flytter de enorme vandmængder igennem rensesystemerne.

27/12/2016

Fakta om ballastvandkonventionen

  • Træder i kraft 8. september 2017 på globalt plan.
  • Sætter regler for lovlige organismekoncentrationer og håndtering af sedimenter i ballastvand.
  • Gælder som hovedregel alle skibe, som udleder ballastvand.
  • Skibe som kun sejler indenfor nationalt farvand er normalt fritaget.
  • Skibe i faste, kystnære ruter eller skibe, der sejler inden for et område, kan søge om dispensation på baggrund af en risikovurdering, som dokumenterer en lav risiko. Risikovurdering af et område kaldes ”Same Risk Area” og sker efter retningslinjer udarbejdet af FN’s søfartsorganisation, IMO
  • Skibe bygget efter 8. september 2017 skal have installeret anlæg. Installationsdatoerne for skibe bygget før den dato er endnu ikke bestemt. Emnet skal drøftes af IMO’s komité til beskyttelse af havmiljøet (MEPC) i juli 2018.